The power of Dancing i Næstved

 

The power of dancing – a 5Rhythms workshop
Næstved 5-6 oktober 2019
Sted: Myrup Bakkehus*, 5 Skovmøllevej Næstved, 4700, Denmark
Tid: lørdag 5. oktober fra kl. 14.00-18.00 og søndag 6. oktober kl. 11.00-17.00
Pris early bird: 825 kr. til og med 23. september 2019, herefter 1000 kr.
Ophold: Det er muligt at overnatte til en rimelig pris, kontakt Hilbert Andersen og hør mere.
Tilmelding og betaling: Hilbert Andersen, kontakt@myrupbakkehus.dk tlf. 28145355,
indbetaling kan ske til konto: 5479 0006174628, mærket: ”5Rhythms ”

Underviser: 5Rytmelærer Birgitte Rasmussen, uddannet hos Gabrielle Roth i 2008.
Hilbert og Charlotte Andersen inviterer til denne workshop i det smukt beliggende Myrup Bakkehus ved Næstved. Her er plads til en lille gruppe på ca. 12 deltagere.


Alle er velkomne uanset erfaringer med de 5Rytmer. Alle kan vi inspirere hinanden til bevægelse og nærvær, uanset hvem vi er og hvad vi kommer med. Dansen er en rejse på kendte og ukendte stier mod mere frihed i kroppen, hjertet og livet.
De 5rytmer er en simpel og dog dyb dansepraksis, hvor dansen kommer indefra i dit udtryk,
din kreativitet, din udfoldelse, din opmærksomhed og din healing.
Vi danser igennem de 5 rytmer: flow/the power of being, staccato/ the power of loving, kaos/ the power of knowing, lyrisk/ the power of seeing og stilhed/ the power of healing.
Vi vil vække kroppen igennem rytmernes 5 landskaber. Når vi fordyber os i dansen, kan vi slippe noget af alt det, der blokerer, distraherer og forvirrer og i stedet give plads til at genfinde, genkende og genindtage vores krop, vores fødder og vores hjerte. Når sjælen er rodfæstet i kroppen, kan vi rumme livets mangfoldighed på godt og ondt, høre visdommensstemme og blive mere nærværende i forholdet til den anden og de andre.
På workshoppen vil vi fordybe dansen med øvelser og udveksle med hinanden, så vi forbinder krop, sind og følelser såvel ordløst som med ord.

Praktiske ting:

Vi danser i løst tøj lag på lag, som kan tages af og på, derudover danser de fleste i bare tæer, men man kan også danse i en dansesko (flad gymnastiksko eller inde kondisko eller lignende)
Medbring evt. en pude og et tæppe til at sidde på, eller hvile med i pausen.

Lørdag holder vi en lille tepause og søndag holder vi en times frokostpause. I pauserne serveres der te og en lille snack. Medbring derudover frokost til pausen søndag.
Ankom meget gerne lørdag kl. 13.30, så der er tid til omklædning og registrering inden vi starter præcist kl. 14.00.

Deltagelse i denne workshop er som alt andet proces- og personlig udviklingsarbejde på eget ansvar. Du er altid velkommen til at spørge Birgitte før, under og efter workshoppen. Du er
også velkommen til efterfølgende at sende en mail til Birgitte på dans5rytmer’gmail.com eller ringe og spørge til reaktioner eller fortælle stort og småt fra din deltagelse. 
Med kærlig hilsen
Hilbert og Charlotte
og
Birgitte Rasmussen

*Myrup Bakkehus er et terapi og retrætehus, med haver, alsidige grønne biotoper, natur og udsigt. Stedet er langsomt opstartet i 2017 ved den rolige landsby Myrup, 10 km sydøst for Næstved.
Vi tilbyder plads til mennesker og processer. Huset, forskellig haverum, hytter er indrettet for at skabe rum og ro til udvikling og fordybelse. Se mere på hjemmesiden: www.myrupbakkehus.dk/

Birgitte Rasmussen | 8766 Nr. Snede - Danmark | Tlf.: +45 26 271 471 | dans5rytmer@gmail.com