Mit navn er Birgitte Rasmussen. Jeg hørte om Gabrielle Roth og de 5 rytmer tilbage i 1989. Dybt fascineret begyndte jeg at danse rytmerne i min stue.
Først 7 år senere kom jeg med på en 5rytme workshop i Århus, ledet af Ya’Acov Darling Kahn. En helt ny verden åbnede sig og i år 2000 tog jeg til San Fransisco for at deltage i Gabrielle Roths månedslange danseretreat ‘On the road’. Igennem årene har jeg danset mange forskellige 5rytme-workshops i Danmark, Europa og USA, samt deltaget i forskellige 5rytmeklasser.
I Oktober 2008 afsluttede jeg Gabrielle Roths teacher training. Det var en bevægende og udfordrende rejse, og jeg er lykkelig for at give noget af alt det jeg har fået tilbage. I maj 2022 afsluttede jeg det næste niveau på rejsen med de 5Rytmer, ved at tage Heartbeat-uddannelsen ved Jonathan Horan, Gabrielle Roths søn.
Vækstcenteret: Jeg er fastboende på Vækstcenteret i Nr. Snede. Jeg har boet på Vækstcenteret siden juli 1996. Det giver mig et rigt liv med meditation, dans og fællesskab.
15. november 2022 fyldte Vækstcenteret 40 år, og her kan du læse 2 artikler om Vækstcenteret fra de lokale aviser, her Horsens Folkeblad.
Hør TIDSÅND på P1, hvor jeg var med i 2021, for at fortælle om de 5Rytmer sammen med Helle Winther og med Paula Larrain som vært.
”Dancing a 5Rhythms wave on top of Sigiriya”, a stunning rock in Sri Lanka – december 2016.
Gæster: Birgitte Rasmussen, cand. phil. og 5rytmelærer og Helle Winther, PhD i dans og bevægelsespsykologi.
Vært: Paula Larrain.
Udsendelsen er live fra søndag 20. juli 2021. Du kan høre udsendelsen her.
Modtag information om klasser og workshops samt unik danseinspiration som film, musik og billeder. Hold dig opdateret, se videoer og modtag specielle tilbud.